Genetiske spor:
Eventyret er skrevet af bornholmeren Martin Andersen Nexø, som var en proletarforfatter. Eventyret er meget inspireret af de kommunistiske ideologier. De fleste af fårene undelægger sig ulven, på grund af deres mangel på bevidsthed om deres rettigheder. Dette er en sammenlignelse af marxisternes mangel på selvbevidsthed. Det ene får der stå imod repræsenterer de retfærdige og forstående kommunister.
potrætterende spor:
Forfatteren Martin Andersen Nexø var selv en stolt kommunist, og han levede sine sidste år under DDR i østtyskland. Under denne tid blev han udnævnt til æresborger. Han ser sig selv som det fornuftige kommunistiske får i historien.
nykritiks læsning
Syntaktiske lag:
Teksten er opdelt i mange afsnit, så på trods af det kronologiske og korte tidsrum, virker det næsten som om, at der er mange spring og at teksten er flerstrenget. Martin Andersen Nexø skriver gentagende gange meget billedligtomkring væddernes horn."Han render nok hornene af sig.", "hornene klør på ham." og "foreløbig har de den dejligste kløe i panden".
Fortæller lag:
Fortælleren i historien er af trejde-person. fortæller er alvidende, og dette kommer blandt andet til udtryk, ved at fortælleren hvorlangt karakterenes forstand rækker. Som da fortælleren siger: "Om ulven selv vidstes kun, at Vorherre nok langt tilbage i tidernes morgen hade skabt den som hund, for at den skulle vogte og beskytte de fredelige får."
Planlag:
Den lille vædder der bruger sin fornuft, kan tolkes som værende kommunisten eller Nexø selv. Da der til sidt står at vædderen samler flere og flere væddere, som ikke manipuleres af ulven, kan der i fremtiden forestilles at komme en revolution.
potrætterende spor:
Forfatteren Martin Andersen Nexø var selv en stolt kommunist, og han levede sine sidste år under DDR i østtyskland. Under denne tid blev han udnævnt til æresborger. Han ser sig selv som det fornuftige kommunistiske får i historien.
nykritiks læsning
Syntaktiske lag:
Teksten er opdelt i mange afsnit, så på trods af det kronologiske og korte tidsrum, virker det næsten som om, at der er mange spring og at teksten er flerstrenget. Martin Andersen Nexø skriver gentagende gange meget billedligtomkring væddernes horn."Han render nok hornene af sig.", "hornene klør på ham." og "foreløbig har de den dejligste kløe i panden".
Fortæller lag:
Fortælleren i historien er af trejde-person. fortæller er alvidende, og dette kommer blandt andet til udtryk, ved at fortælleren hvorlangt karakterenes forstand rækker. Som da fortælleren siger: "Om ulven selv vidstes kun, at Vorherre nok langt tilbage i tidernes morgen hade skabt den som hund, for at den skulle vogte og beskytte de fredelige får."
Planlag:
Den lille vædder der bruger sin fornuft, kan tolkes som værende kommunisten eller Nexø selv. Da der til sidt står at vædderen samler flere og flere væddere, som ikke manipuleres af ulven, kan der i fremtiden forestilles at komme en revolution.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar