Tepotten - nykritisk læsning

Citat:

” Der blev lagt jord ind i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud.

Til analyse af dette citat fra H. C. Andersens værk "Tepotten" bruger man lagkagemmodellen:

Lydligeog syntaktiske lag:

Lyden og tempoet i citatet er punktagtige, opremsende, da citatet består af mange små hovedsætninger, som giver det hurtige fortæller tempo. Citatet indeholder også gentagelser, så som ”…en erstatning for…” og ”…hvem der..”

Fortællemæssige lag:

Citatet indeholder en 1-personsfortæller, da det er tepotten der fortæller sin historie, den er levende, og læseren kan identificere sig med den, fordi tepottens liv kan perspektiveres til vores verden, da nogle bliver udstødt fra samfundet og nogle har særlige evner.

Planstrukturlag:

Citatet indeholder billedsprog, da det hele er en metafor, tepotten er levende (besjæling ). Den er et symbol på en del af H. C. Andersens liv, da han ligesom tepotten blev udstødt af samfundet. De kinesiske blade og det kogende vand, og senere blomsten kan betragtes som hans eventyr, hans kunstværker, da han kan skabe noget, som mange andre ikke kan. Dette ses på tebordet, fordi tepotten er den eneste, der kan lave te og få en blomst til at gro.

Storelementers lag:

Forløbet er kronologisk, fortællingen starter med at man får noget af vide om tepotten, dens udseende og resten af tebordet, man får af vide hvorden den kejtede hånd taber tepotten, hvorefter den må leve resten af sit liv som ødelagt tepotte. Den får dog et blomsterløg plantet i sig og genopretter sin sociale status, men da blomsten bliver for stor bliver tepotten kasseret og har kun sin erindring tilbage.
Fortællingen har kun en rigtig ”levende” person, personen med den kejtede hånd, ellers indeholder fortællingen kun ting, som er blevet livagtig gjort, tepotten og resten af teselskabet. Temaet i fortællingen kunne være livets gang eller udvikling, eller det menneskelige samfund ( efter man har perspektivet tepottens liv til virkeligheden).

Fortællerholdningens lag:

Der er her tale om en eksplicit fortæller, da tepotten gør sig overvejelser, om hvem der har givet den løget. Blomsterløget giver den en socialstatus, for efter at den har været på gulvet og er blevet ødelagt, opnår den igen værdihed ved at blive brugt som potte, til dannelsen af en blomst.

Livsbilledlige lag:

Fortællingen om tepotten kan perspektiveres til virkeligheden og H. C. Andersens liv. Tepotten er symbol på et menneske der i sit liv gennemlever en række op og nedture, værket skildrer livets faser,  ung, voksen og gammel. H. C. Andersen var ligesom tepotten fremme med at vise sine færdigheder, desværre blev han udstødt af samfundet, ligesom tepotten bliver udstødt af resten af teselskabet, og til sidst lever den med sine erindringer hvor den er blevet kasseret.
Værket er et symbol på livet, som fortæller at alt har en ende, så man må gøre sit bedste mens man er til. Værket er dermed en eksentielt orienteret livsfilosofi, som udtrykker stolthed og social status.