Den biografiske læsning blev til i slutningen af 1800-tallet, fordi man havde et behov for at gøre studier af litteratur og kunst mere objektivt og videnskabeligt. Den biografiske læsning belyser forfatterens eget liv og udvikling. Hvis man bruger den biografiske metode når man læser en tekst, skelner man mellem to spor, hvor det ene spor er det genetiske spor og det andet spor er det portrætterende spor. Hvis man følger det genetiske spor bliver værkets dannelse belyst, hvor i mod hvis man følger det portrætterende spor, får man noget at vide om forfatteren. I det genetiske spor stiller man spørgsmålstegn ved værkets dannelse og hvilken kilde det er, her er der ofte tale om rejsebøger, breve, dagbøger eller erindringer. Der stilles også spørgsmålstegn ved forfatterens formål med at skrive sit værk, hvad han/hun ville udtrykke og hvor han/hun fik sin inspiration fra. Hvis man derimod følger det portrætterende spor, stiller man spørgsmål, der er lidt anderledes. Her stiller man bl.a. spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem forfatterens livsforløb og tekstens handlingsforløb, man finder paralleller og symboler og kan ud fra det se forfatterens liv gennem hans/hendes værk. Ud fra værket kan man da finde forfatterens livsfaser, personlige holdninger, syn og meninger om livet. Indenfor den biografiske læsning, taler man ofte om selvbiografier og metoden bruges stadig når man studerer kunsthistorie.
Nykritisk metode
Den nykritiske læsning opstod i USA i 1950’erne og 1960’erne, det var en ny form for litteratur som hørte til under modernismen. Den kritiserede bl.a. den biografiske metode, ved at sige at den var svær at modbevise og at den havde for stor tendens til reduktionisme. Den nykritiske metode fokuserer på værkets karakter, men for at bruge den nykritiske metode kræver det kendskab til sprog og litteratur. Det kræver også at man er opmærksom som læser og lægger mærke til tekstens detaljer. Ved analyse bruger man den hermeneutiske metode, hvor man splitter teksten ad og derefter får en bedre forståelse af indholdet og formålet med værket, dog kræver det hele tiden at man kan dokumentere sine påstande. Til analysen er der her tale om brugen af lagkagemodellen, som stiller spørgsmålstegn ved lyden og metrikken i teksten, sproget og syntaksen, og fortællerens synsvinkel og fortælleform. Derudover stilles der spørgsmålstegn ved billedsprog, handlingsforløb, tema, værdier og livsholdninger. Til sidst perspektiverer man og vurderer værket, og burde da have opnået en åbning og indlevelse af værket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar