Inden for psykoanalysen lægger man vægt på det ubevidste. Den blev opdaget af den østrigske nervelæge Sigmund Freud, som fandt frem til at det ubevisdste er en aktiv del af et menneskes personlighed, som havde del i menneskets handlinger og virkelighedsopfattelse. Freud mente at drømme var den direkte kilde til det ubevidste, og han udgav derfor i 1900 sin bog ”Drømmetydning”. Fælles for drømme er at de prøver at virkeliggøre, dramatisere og forskyde ting man har oplevet i dagstimerne, begær eller noget man er bange for. Man skælner da mellem to former for drømme, manifest ( de drømme man husker ) og latent ( dybe drømme man ikke kan huske ). Freud udviklede da en personligheds model, som bestod af et overjeg, et jeg og id’et, som kan også inden for tekstlæsningen kan bruges når man benytter den psykoanalytiske læsningsmetode, ved at man analyserer tekstens opbygning og derefter udnytter Freuds personlighedsmodel til at bestemme overjeg'et, jeg'et og id'et.
En psykoanalyse kan foregå på flere planer, d.v.s. at nogle psykoanalytikere prøver at fortolke personens psykologi, mens andre ser en tekst eller et andet stykke kunst, som en afspejling af forfatterens personlighed. Fælles for alle kunstneriske forfattere gælder det at det ubevidste skriver med når de former og udvikler deres kunstværker, d.v.s. at der i en tekst altid vil lægge mere bag end forfatteren ved af, fordi det ubevidste har en finger med i spillet når forfatteren skriver, også selvom en forfatter prøver at skrive så bevidst som muligt. Ved brug af psykoananlysen undersøger man altså tekstens temaer, opbygning og især symbolik, da tekster læses symbolsk lige som drømmetydning, når man benytter sig af den psykoanalytiske læsningsmetode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar