Sommerfuglemodel og psykoanalytisk symbollæsning af tepotten

Når man benytter sommerfugle modellen til analyse af tepotten, tager man udgangspunkt i de modsætninger der ses i teksten.  Tepotten er opbygget af modsætningspar som giver teksten et strukturelt forløb, ved hjælp af modsætningsparrene, kan man finde de overordnede modsætninger, som kunne være et af tekstens temaer, hvorefter de andre modsætningspar i teksten står som underordnede modsætninger. Man skelner mellem de abstrakte og de konkrete modsætninger, som f.eks. kunne være liv:død, genfødsel:korsfæstelse. I tepotten ses dog mange modsætninger bl.a. velstand:armod, vand:te, teselskabet:tepotten, hel:itu, liv:død, oplevelse:erindring.  Nogle af disse modsætninger kan da sættes ind i sommerfuglemodellen, og man kan da danne sig et overblik over modsætninger og temaer i teksten.

Hvis man derimod bruger den psykoanalytiske læsningsmetode på tepotten lægger man stor vægt på symbolikken i teksten i stedet for modsætninger og temaer.

I teksten symbolisere tepotten noget andet end sig selv, den symboliserer H. C. Andersen, og handlingen i teksten er en anelse drømmeagtig og symbolisere noget af H. C. Andersens liv.

Hvis man går dybere med symbolikken og ser den fra det Freudianske synspunkt, vil man i stedet lægge vægt på at tepotten er dronning, en kvinde med runde former, som en tepotte på et tebord nu engang ser ud. Tepotten har været udsat for et overgreb, hvor den er gået i stykker. Tebladene som blandes med vand symboliserer frugtbarhed, livet i en kvindes mave.

Men så bliver den tabt af den kejtede hånd og den er ikke mere værd. Den taber sin dejlige te og går endnu mere i stykker. Den har nu kun minderne og må leve med at den ikke bliver beundret mere, men det derimod er dens blomst som bliver beundret.

En forklaring på at H. C. Andersen har skrevet tepotten, som efter den Freudianske læsningsmetode tolkes som meget feminin, er at H. C. Andersen formegentlig var homoseksuel, som det fremgår af en biografi fra 2002, skrevet af Jackie Wullschlager. Denne feminine side af teksterne ses da også hos andre af H. C. Andersens tekster, hvor kvindens feminine sider, begær, seksualitet og frugtbarhed kommer til udtryk.

Psykoanalytisk læsningsmetode

Inden for psykoanalysen lægger man vægt på det ubevidste. Den blev opdaget af den østrigske nervelæge Sigmund Freud, som fandt frem til at det ubevisdste er en aktiv del af et menneskes personlighed, som havde del i menneskets handlinger og virkelighedsopfattelse. Freud mente at drømme var den direkte kilde til det ubevidste, og han udgav derfor i 1900 sin bog ”Drømmetydning”. Fælles for drømme er at de prøver at virkeliggøre, dramatisere og forskyde ting man har oplevet i dagstimerne, begær eller noget man er bange for. Man skælner da mellem to former for drømme, manifest ( de drømme man husker ) og latent ( dybe drømme man ikke kan huske ). Freud udviklede da en personligheds model, som bestod af et overjeg, et jeg og id’et, som kan også inden for tekstlæsningen kan bruges når man benytter den psykoanalytiske læsningsmetode, ved at man analyserer tekstens opbygning og derefter udnytter Freuds personlighedsmodel til at bestemme overjeg'et, jeg'et og id'et.

En psykoanalyse kan foregå på flere planer, d.v.s. at nogle psykoanalytikere prøver at fortolke personens psykologi, mens andre ser en tekst eller et andet stykke kunst, som en afspejling af forfatterens personlighed. Fælles for alle kunstneriske forfattere gælder det at det ubevidste skriver med når de former og udvikler deres kunstværker, d.v.s. at der i en tekst altid vil lægge mere bag end forfatteren ved af, fordi det ubevidste har en finger med i spillet når forfatteren skriver, også selvom en forfatter prøver at skrive så bevidst som muligt. Ved brug af psykoananlysen undersøger man altså tekstens temaer, opbygning og især symbolik, da tekster læses symbolsk lige som drømmetydning, når man benytter sig af den psykoanalytiske læsningsmetode.

Ulven og fårene

Biografisk læsning

Genetiske spor:

Eventyret er skrevet af bornholmeren Martin Andersen Nexø, som var en proletarforfatter. Eventyret er meget inspireret af de kommunistiske ideologier. De fleste af fårene undelægger sig ulven, på grund af deres mangel på bevidsthed om deres rettigheder. Dette er en sammenlignelse af marxisternes mangel på selvbevidsthed. Det ene får der stå imod repræsenterer de retfærdige og forstående kommunister. 


potrætterende spor:


Forfatteren Martin Andersen Nexø var selv en stolt kommunist, og han levede sine sidste år under DDR i østtyskland. Under denne tid blev han udnævnt til æresborger. Han ser sig selv som det fornuftige kommunistiske får i historien. 


nykritiks læsning


Syntaktiske lag:
  
Teksten er opdelt i mange afsnit, så på trods af det kronologiske og korte tidsrum, virker det næsten som om, at der er mange spring og at teksten er flerstrenget. Martin Andersen Nexø skriver gentagende gange meget billedligtomkring væddernes horn."Han render nok hornene af sig.", "hornene klør på ham." og "foreløbig har de den dejligste kløe i panden".


Fortæller lag:


Fortælleren i historien er af trejde-person. fortæller er alvidende, og dette kommer blandt andet til udtryk, ved at fortælleren hvorlangt karakterenes forstand rækker. Som da fortælleren siger: "Om ulven selv vidstes kun, at Vorherre nok langt tilbage i tidernes morgen hade skabt den som hund, for at den skulle vogte og beskytte de fredelige får."


Planlag:


Den lille vædder der bruger sin fornuft, kan tolkes som værende kommunisten eller Nexø selv. Da der til sidt står at vædderen samler flere og flere væddere, som ikke manipuleres af ulven, kan der i fremtiden forestilles at komme en revolution.  

Strukturalistisk læsningsmetode

Indenfor strukturalismen undersøger man tekstens struktur frem for dens indhold. Man lægger vægt på sproget og andvendelsen af det i litterære tekster. En kritik af strukturalismen er at den ikke siger så meget om indholdet af teksten, man mener også at den virker firkantet fordi modellerne kan bruges på mange tekster. Når man analyserer en tekst inden for strukturalismen undersøger man modsætninger i teksten, det er det grundlæggende, men man undersøger også personernes relationer til hinanden, og inden for digte og folkeviser finder man tekstens faser, man kan derved benytte tre forskellige modeller. Kan man udfylde modellerne, har man på en måde allerede fortolket teksten.

Grundstrukturmodellen ( sommerfuglemodellen):

Modellen lægger vægt på modsætninger mellem motiver og temaer i teksten.

 

Aktantmodellen:

Ses ofte i eventyr, og den lægger vægt på personernes relationer til hinanden.

Kontraktmodellen:

Lægger vægt på de forskellige faser i en tekst, f.eks. hierarki, op og nedture.

Eksempel på en kontrakt model.

Vurdering af Tepotten

Tepotten er skrevet af H. C. Andersen og er derfor et kunsteventyr, da det ikke er et folkeeventyr. Folkeeventyr er nemlig mundtlige fortællinger, som ikke har en forfatter. Eventyret Tepotten er et tingseventyr, da tepotten har mennskelige træk og følelser. tingseventyr er en underkategori til kunsteventyr. I dette tingeventyr er tepotten ikke bare hovedpersonen men også fortælleren. Eventyret er i det hele taget markant præget Andersens egen historie og egne problemer. Mange af hans træk og oplevelser afspejles i den lille tepotte.

Tepotten - biografisk læsning

Citat:


” Der blev lagt jord ind i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud.”


- biografisk læsning


genetiske spor:


Tepotten blev til i 1862, da forfatteren Hans Christian Andersen. Da han skrev den, var han på en rejse til spanien med vennen Jonas Collin. På deres tur fandt de i et gammelt springvand et lille skår fra en gammel tepotte. På samme måde 


Potrætterende spor:


forfatterens liv:



I citatet beskrives det hvordan den ødelagte og anderledes tepotte, som er blevet smadret og mobbet, pludselig får et løg plantet i sig. Tepotten ved ikke hvor den har fået denne vidunderlige gave fra, men den ved, at det er noget de andre ikke har. i citatet mener tepotten at løget er en erstatning på den smadrede hank og og tud. Hvis vi sammenligner citatet med forfatteren H. C. Andersen, kan vi se at der er mange ligheder. Andersen er altid blev altid drillet og har aldrig følt at han passede ind. Han var meget anderledes og utilpasset. Han oplever altså de samme drillerier og den samme afstandstagning fra andre som den stakkels tepotte gør. Ligesom tepotten har H. C. Andersen en gave, som ingen andre har. Hans evne til at skrive, er noget han heller ikke ved hvor han har fået fra, men det er noget som andre ikke har. og på samme måde som at tepottens løg opvejer dens manglede tud og hank, opvejer H. C. Andersens gave til at skrive han mærkelighed. Teksten er altså en fuldstændig afspejling af Andersens problemer med at føle sig anderledes. 


     
  

Nykritisk og biografisk læsning

Biografisk metode
Den biografiske læsning blev til i slutningen af 1800-tallet, fordi man havde et behov for at gøre studier af litteratur og kunst mere objektivt og videnskabeligt. Den biografiske læsning belyser forfatterens eget liv og udvikling. Hvis man bruger den biografiske metode når man læser en tekst, skelner man mellem to spor, hvor det ene spor er det genetiske spor og det andet spor er det portrætterende spor. Hvis man følger det genetiske spor bliver værkets dannelse belyst, hvor i mod hvis man følger det portrætterende spor, får man noget at vide om forfatteren. I det genetiske spor stiller man spørgsmålstegn ved værkets dannelse og hvilken kilde det er, her er der ofte tale om rejsebøger, breve, dagbøger eller erindringer. Der stilles også spørgsmålstegn ved forfatterens formål med at skrive sit værk, hvad han/hun ville udtrykke og hvor han/hun fik sin inspiration fra. Hvis man derimod følger det portrætterende spor, stiller man spørgsmål, der er lidt anderledes. Her stiller man bl.a. spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem forfatterens livsforløb og tekstens handlingsforløb, man finder paralleller og symboler og kan ud fra det se forfatterens liv gennem hans/hendes værk. Ud fra værket kan man da finde forfatterens livsfaser, personlige holdninger, syn og meninger om livet. Indenfor den biografiske læsning, taler man ofte om selvbiografier og metoden bruges stadig når man studerer kunsthistorie.

Nykritisk metode

Den nykritiske læsning opstod i USA i 1950’erne og 1960’erne, det var en ny form for litteratur som hørte til under modernismen. Den kritiserede bl.a. den biografiske metode, ved at sige at den var svær at modbevise og at den havde for stor tendens til reduktionisme. Den nykritiske metode fokuserer på værkets karakter, men for at bruge den nykritiske metode kræver det kendskab til sprog og litteratur. Det kræver også at man er opmærksom som læser og lægger mærke til tekstens detaljer. Ved analyse bruger man den hermeneutiske metode, hvor man splitter teksten ad og derefter får en bedre forståelse af indholdet og formålet med værket, dog kræver det hele tiden at man kan dokumentere sine påstande. Til analysen er der her tale om brugen af lagkagemodellen, som stiller spørgsmålstegn ved lyden og metrikken i teksten, sproget og syntaksen, og fortællerens synsvinkel og fortælleform. Derudover stilles der spørgsmålstegn ved billedsprog, handlingsforløb, tema, værdier og livsholdninger. Til sidst perspektiverer man og vurderer værket, og burde da have opnået en åbning og indlevelse af værket.